Corona politik i Medieteam NV

Denne corona politik for Medieteam NV bygger på informationsmateriale udarbejdet af Arbejdstilsynet i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed, og den vejleder specifikt for kontorarbejdspladser i den private sektor og handler kun om smitteforebyggelse.

  • Bliv hjemme hvis du har tør hoste, feber eller vejrtrækningsproblemer.
  • Hvad du laver i fritiden og professionelt uden for kontoret blander Medieteam NV sig ikke i. Men tænker du selv, at du har udsat dig for en væsentlig smitterisiko, så er du velkommen til at arbejde hjemme, til du er testet eller der er gået to uger.
  • Hvis du har syge familiemedlemmer i husstanden, så arbejder du venligst hjemme.
  • Planlæg arbejdet så du holder afstand til kollegerne. Der kan være syv på kontoret ad gangen, da vi pt holder os til, at der skal være mindst to meter imellem hver arbejdsplads. De syv pladser er fordelt, så der er en plads i hver af de fem skrivebordsøer i kontoret og to ved bordet i mødelokalet. For ikke at lave en masse stive regler, bedes medlemmerne tænke sig om, når de fordeler sig på pladserne.
  • Så længe corona politikken gælder, sidder man primært ved et bord, så sikkerhedsafstanden overholdes, og sekundært ved det bord, man har lejet. Da syv pladser er rigeligt nu, hvor få medlemmer bruger deres plads, starter vi ikke det online system til at melde, om man kommer den enkelte dag eller ej.
  • Hvis der er mere end to medlemmer til stede på kontoret, så afholdes frokosten ikke i mødelokalet, men inde på kontoret. Man spiser på sin aktuelle plads og tørrer bordet af bagefter.
  • Vi lufter ud hver anden time
  • Brug håndsprit når du skifter til eller fra overflader, som andre også bruger:
  • Dørhåndtag og andre overflader, som mange røre ved i løbet af dagen, skal renses dagligt, da de er en smittekilde.
  • Rens kontaktfladerne omkring din arbejdsplads med sprit og papir, når du går hjem
    Møder med eksterne kan med fordel afholdes online i stedet for på kontoret:
  • Afhold dine møder online eller eksternt, hvis det er muligt. Online møder er oppe i tiden, og vi hjælper hinanden med teknikken, hvis det kniber. Inviter kun til møder på kontoret, hvis det er vigtigt for din forretning, at det sker her.
  • Interne møder og fredagsbar afholdes online
  • Hold skrivebordet ryddet så det kan gøres rent

Reglerne ser omfattende ud, men fortsætter tingene som hidtil, så vil de kun betyde, at vi skal være lidt mere sprittede, at frokosten bliver afholdt på kontorpladsen og at ind imellem må man vælge et andet skrivebord end det vanlige.

Du kan hente denne corona-politik som pdf-fil.